-
Kriminaliteten er på retur i denne bydel – og borgerne er mere trygge end deres naboer
来源: BDK Borsnyt / 27 7月 2024 07:04:56 America/New_York
Borgerne i centrum af København har mere grund til at holde ekstra godt fast på håndtaske og mobiltelefon. Mens de knap 87.000 borgere i bydelen, der lægger grund til store grønne områder som Kalvebod Fælled og Amager Fælled kan tage det anderledes roligt. Hvor der i hele København blev anmeldt 39 tilfælde af »såkaldt borgernær kriminalitet« som vold og tyveri i 2023. Så var der i bydelen Amager Vest kun 22 anmeldelser pr. 1.000 borgere. Det næstlaveste antal i mere end ti år. Til sammenligning var der i Indre By 164 anmeldelser pr. 1.000 borgere. Man er med andre ord markant mere udsat, når man færdes i centrum, end når man er på Amager. Det fremgår af Københavns Kommunes seneste tryghedsundersøgelse, hvor man også kan se, at den kriminalitet tæt på borgerne, der hyppigst bliver anmeldt er cykeltyverier efterfulgt af sager om euforiserende stoffer og tyveri. Der er dog tale om fald inden for flere områder, i forhold til da samme måling blev foretaget i 2022. Og så svarer flere borgere, at de føler sig trygge i deres nabolag, end i nabobydelen Amager Øst. Både i dag- og nattetimerne. Tryggere end i det østlige Amager 91 procent af de vestlige amagerkanere har nemlig angivet i undersøgelsen fra kommunen, at de generelt føler sig trygge i deres egen bydel. Det daler en anelse i nattetimerne, hvor 82 procent har svaret, at de føler sig trygge. Mens kun fire procent har angivet, at de er generelt er decideret utrygge i eget nabolag. Hos naboerne i den østlige del af Amager har 84 procent svaret, at de føler sig trygge generelt, mens kun 70 procent har angivet det samme, når mørket falder på. Her har ni procent angivet, at de generelt er utrygge i bydelen. Til gengæld så har borgerne på det vestlige Amager mistet lidt tiltro til naboerne i det seneste år, hvis undersøgelsens resultat står til troende. Sidste år svarede 61 procent ja til, at de vil jeg få hjælp af dem, der går forbi eller bor her i området, hvis de skulle blive udsat for en kriminel handling i nabolaget. Mens 16 procent svarede nej. Og resten »ved ikke« eller »hverken/eller«. I år svarede 49 procent ja på samme spørgsmål. 28 procent nej. Og resten »ved ikke« eller »hverken/eller«. https://www.berlingske.dk/metropol/kriminaliteten-er-paa-retur-i-denne-bydel-og-borgerne-er-mere-trygge-end